10 gode grunde til at vælge trykstøbt zink

Naturligt og miljøvenligt

Zink er et grundstof, der indgår i naturens kredsløb og kan genanvendes. Zink smelter ved en lavere temperatur end andre metaller. Derfor er der et tilsvarende mindre energiforbrug ved støbning med zink.

Åbner for kreativitet

Trykstøbt zink imødekommer kreativiteten i konstruktions- og designarbejdet. Fx kan flere emner ofte integreres i et samlet, støbt emne. Zinklegeringens smørende egenskaber gør, at man ofte kan undvære lejebøsninger – og dermed reducere omkostningerne.

Finish med fordel

Støbte zinkemner kan overfladebehandles på en lang række forskellige måder. Herved kan overfladerne opnå flere attraktive æstetiske og funktionelle egenskaber.

Lav pris

Værktøjer til trykstøbning af zink holder længe – og zinkemner kan støbes i fuldautomatisk produktion. Begge dele holder omkostningerne nede.

Stærke egenskaber

Trykstøbte zinkemner har høj styrke, elasticitet, slagsejhed og duktilitet. Ofte er emner i trykstøbt zink et bedre alternativ til fx aluminium, plast og stansede eller fræsede emner.

Reduceret vægt

Zink er tungere end aluminium og magnesium. Dette er en fordel, hvor den korrekte følelse eller tekniske håndtering kræver en lidt tungere komponent. Omvendt kan trykstøbte zinkemner optimeres, så vægten reduceres betydeligt – uden at det går ud over styrke og kompleksitet.

Præcist og komplekst

Zink kan støbes meget tyndvægget og præcist – med meget snævre tolerancer og med mulighed for lejetilpasninger. Alle detaljer kan støbes med – selv i komplekse geometrier.

Gode ledeevner

Trykstøbt zink har gode elektriske og varmeledende egenskaber. Dette er en fordel, hvor der er begrænset plads, men behov for at aflede varme fra eksempelvis LED-systemer.

Dæmper

Trykstøbt zink er lyddæmpende. Det bruges derfor til mekanik med bevægelige dele, kæder og lignende, hvor man gerne vil undgå støj.

Skærmer

Trykstøbt zink skærmer for EMC, og afskærmningen er helt i top, sammenlignet med traditionelle buk/stans/løsninger.

YDELSER

WE SUPPORT GREAT DESIGN

 

Design

Vi ser det, som vores opgave at skabe Great Design sammen med dig. Derfor vil vi optimere designet i forhold til fx kvalitet, finish, holdbarhed, funktion og pris. Zinks fordele kan give dig mere værdi. Det skal vi udnytte.
 

Produktion

Vi er altid parat til at håndtere dine ønsker. Med et fleksibelt, moderne produktionsapparat har vi optimeret til at fremstille zinkemner i mange varianter, størrelser og antal. Desuden har vi tre holdsskift klar til dine emner.
 

Efterbearbejdning

En af zinks store fordele er, at vi kan efterbearbejde det med fx slibning, skæring, stansning og fræsning. Derudover kan vi overfladebehandle med fx kromatering, lakering, forkromning og gravering, så du får en flot finish.
 

Samling

Vi kan spare dig administration, tid og penge ved at samle produktionen fra andre leverandører for dig. Fx kan vi levere en samlet del af et større produkt inkl. pakning, kundespecifik emballage, mærkning, kvalitetskontrol etc.
 

REFERENCER

  • HOWE
  • Bang & Olufsen
  • onecollection
  • Climawin