Hold omkostningerne nede og styrk samtidig processikkerheden. Det er bare to af de umiddelbare gevinster, som stadig flere af vores kunder høster ved at arbejde med støbesimuleringer.
Vi har udført simuleringer af fx varmeudbredelse, styrke og flow i emner og værktøjer. Dine fordele er store, for simuleringerne sparer både tid og ressourcer – og giver samtidig emner af en højere kvalitet. Simuleringerne viser alle typer af fejl i emnerne, og vi kan fange både kritisk slidtage på værktøjerne og uheldige konstruktioner tidligt i processen. Så får du både kvalitetsemner og en længere levetid på de dyre støbeværktøjer. Der er med andre ord meget at vinde og intet at tabe ved at benytte støbesimuleringer – og når dertil kommer, at alle store virksomheder i dag stiller krav om simuleringer i forbindelse med støbeprocesser, så ser vi det som helt naturligt også at tilbyde at gennemføre støbesimuleringer for vores kunder.
Vi kan endvidere tilbyde dig simulering af emnets termiske spændinger og tilhørende kastninger. Det betyder, at vi kan få en idé om, hvordan dit emne vil kaste sig, fra det kommer ud af støbeformen, til det er nedkølet. Det giver os helt nye muligheder – og en endnu hurtigere indkøring af dine nye emner.
Læs mere om hvordan Linimatic kan optimere dit zinkemnes design og konstruktion.